Har du mødt en sød fyr, drengerøv, pige, kvinde eller måske noget helt tredje over en datingside?
Så er det måske ved at være på tide at mødes – men hvordan sikrer du, at I holder samtalen kørende?
Der kan være meget nervøsitet forbundet med at møde et andet menneske for første gang. Specielt, hvis I har mødtes gennem netdating.
Vil han eller hun nu synes om dig og omvendt? Er der kemi, når I fører en samtale? Og endnu vigtigere, kan I holde en samtale kørende hele daten?
Rigtig mange er meget nervøse for sidstnævnte. Hvad nu hvis der bliver akavet stilhed, og I ikke ved, hvad I skal snakke om? Hjælpen ligger ikke langt væk.
Her kan du nemlig læse om de 10 bedste samtaleemner på første date.
Under nedenstående 10 punkter finder du yderligere inspiration til hvad I kan snakke om på jeres date – det er videoguides!
1 – Din hverdag
Det første punkt, I kan snakke om, er jeres hverdag. Dette emne vil falde meget naturligt og vil hverken føles akavet eller grænseoverskridende. En god måde at komme ind på emnet er ved at spørge ind til, hvad din date har lavet den pågældende dag. På den måde kommer I ind på hinandens hverdag.
Om din date eller dig selv arbejder, studerer eller laver noget helt tredje er meget vigtigt at høre om. Det er trodsalt en stor del af den person, du mødes med, identitet. Derudover giver det dig også et godt billede af, hvad din date brænder for i sin hverdag.
2 – Fritidsaktiviteter
Det næste punkt handler om fritidsaktiviteter. For en ting er, hvad din date laver professionelt. Noget helt andet er, hvad din date laver i sin fritid. Ofte siger fritidsaktiviteter også rigtig meget om, hvilken person du har at gøre med.
Derudover ville det også være meget praktisk, hvis I delte nogle af de samme interesser. Det er altid rart, hvis man kan mødes om nogle af de samme ting, man holder af.
3 – Din drømmerejse
Samtaleemner første date kunne også være omkring din drømmerejse. Det er altid spændende at høre og dele sine ideer om drømmedestinationen. Det giver også et rigtig godt billede af den anden person. Drømmer de mon om de samme ting som dig? Eller kan de måske få dig til at drømme om en ny rejsedestination?
Du skal selvfølgelig aldrig tænke, at daten ikke kan blive til noget seriøst, hvis I ikke har den samme drømmerejse. Men det ville da være lidt fedt, hvis I kunne drømme i de samme baner.
4 – Film, serier og bøger
Det fjerde samtaleemne handler om film, serier og bøger. Hvad vi interesserer os for inden for kultur siger rigtig meget om, hvem vi er som person. Og det er jo i sidste ende det, der er formålet med daten. Altså at finde ud af hvem den anden person er.
På en date handler det ofte om at finde fælles interessepunkter. Her er det jo helt genialt at finde ud af, om din date også elsker den samme serie som dig eller bare synes, at en bestemt forfatter skriver de fedeste bøger.
5 – Mad og drikke
Næste punkt handler om, hvad I kan lide at spise og drikke. Specielt i dansk dating er det interessant at høre, hvad din date kan lide at spise. Vi har nemlig i Danmark en bred vifte af muligheder for at spise mad fra alle verdens fire hjørner.
Dette samtaleemne er let at tage og føle på. Derudover har de fleste en holdning til emnet. Det er i hvert fald svært ikke at svare på, hvad ens yndlingsmad er.
Bonus video – 6 spørgsmål du kan stille:
6 – Aktuelle nyheder
Aktuelle nyheder er også en sikker vinder, når vi snakker samtaleemner date. Der er nyheder overalt. Og der kommer nye nyheder hver eneste dag. Derfor er der altså masser af samtaleemner at tage af hver eneste dag.
Du kan med fordel lige se en omgang nyheder, inden du tager afsted. På den måde er du fuldstændig klar på, hvad der sker ude i verden. Pas dog på, at du ikke virker påtaget klog. Udvælg emner, du synes, er spændende. Og hvis din date ikke virker tryg ved emnet, så skift til noget andet. Husk på, at vejret også er en nyhed, hvis du løber helt tør for samtaleemner.
7 – Drømme
Nu bevæger vi os hen i de mere dybe samtaleemne på første date. Det handler nemlig om alt det, der er inde i dig. Først og fremmest handler det om dine drømme, dine mål og dine ambitioner. Hvad er du passioneret omkring? Hvad vil du gerne med dit liv? Hvilke mål har du i livet?
Det er vigtigt at spørge ind til disse ting og ikke mindst få fortalt det til din date. Det siger nemlig rigtig meget om, hvem du er, og hvem du gerne vil være. De dybe samtaleemner skal du dog holde en lille smule igen med, hvis du ikke føler dig tryg ved din date. Det skal komme naturligt, og det skal komme fra hjertet af.
8 – Familie
Ligeså vel som drømmene, er dine familieforhold også en del af de mere dybe samtaleemner. Måske er din familie tæt på dig. Måske er de ikke. Måske er din familie en stor del af, hvem du er som person. Måske er de ikke. Ligegyldig hvad, er det et godt samtaleemne at tage fat i. For på en eller anden måde fortæller det noget om, hvor du og din date kommer fra.
9 – Om daten
Et emne, du også altid kan bringe på banen, er selve daten. Hvordan synes du det går på daten – det kan du altid snakke om. Du kan snakke om, hvad du tænker om din date. Du kan snakke om, hvad der nu skal ske på daten. Du kan spørge om, hvorfor din date netop har valgt at mødes med dig. Faktisk er dette det mest naturlige samtaleemne at snakke om. I snakker nemlig om det, der sker lige nu og her.
Husk på, at din date med stor sandsynlighed er ligeså nervøs som dig. I deler en fælles følelse for situationen. Det kan man altid snakke om.
10 – Vis, hvem du er
Det sidste punkt handler ikke så meget om, hvad I kan snakke om. Det handler mere om, hvordan du viser, hvem du er. Hvis du synes, at en af dine kvaliteter er at være sjov, så vis det. Lad vær med at sige det. Hvis du synes, at du er en rigtig gentleman, så vis det. Lad vær med at sige det. Det du gør, taler faktisk et meget tydeligere sprog, end det du siger. Det er rigtig vigtigt at have det i baghovedet, når du tager på den første date. Vis et positivt kropssprog og sørg for, at du giver det bedste indtryk af, hvem du er.
Må man snakke om fremtiden på første date?
Samtaleemner første date – Det skal du ikke snakke om
Sidste punkt handler naturligvis om, hvad du ikke skal gøre på første date. Om det er dating i København eller alle andre steder i verden, så er der nemlig nogle helt klare ting, du skal holde dig fra at snakke om.
Det første er naturligvis ekskærester. Der er ingen mennesker, der gider at høre om dine tidligere forhold. Det næste er politik og religion. Det er også to meget svære samtaleemner på første date. Den primære årsag til dette er naturligvis, at I kan blive meget uenige og komme op og toppes.
Det sidste, der kan være grænseoverskridende at snakke om, er sex. For nogle mennesker er det et meget følsomt samtaleemne. Første date skal være spændende, men også en rar oplevelse. Gem de mere udfordrende snakke til senere dates.