Det kan ind imellem være lidt svært at komme på gode date ideer, og mange sidder også og overvejer finurlige, kreative og anderledes første date ideer, ideer til en aktiv date. Hvis du skal på en første date, vil du formentlig også sidde lidt nervøst og tænke: ”Hvad skal jeg lave på min date?”
Indhold
Derfor har vi her samlet en lang liste af gode dates ideer, som du kan benytte, uanset om I er i et nyt forhold eller har kendt hinanden for evigt. Der er så mange, at vi er helt sikre på, at du kan finde den helt perfekte date, der passer lige netop til jer.
Listen er inddelt i forskellige kategorier, men der er ingen regler, og det er blot én lang liste af gode forslag, så du slipper for at tænke på: ”Hvad skal jeg lave på en date?”. Og husk nu; vi er alle sammen forskellige, og det samme er vores opfattelser af, hvad der er sjovt. Derfor skal du naturligvis også overveje, hvad din date vil synes er sjovt, når du går i gang med at planlægge. Men der er ingen grund til at blive bekymret eller stresset. Uanset om I begge er sportsnørder, elsker videnskab, adrenalin eller fred og ro, så har vi nedenfor helt sikkert nogle date ideer, der passer til jer.
Send eventuelt også denne liste til din date og bed ham eller hende om at vælge et par favoritter – så er det nemmere for dig at planlægge.
Sjove ideer til date med kæresten
1. Bliv undervist i noget nyt
Du kan finde massevis af steder, der underviser i alle mulige ting. Ofte kan du finde disse hold på dit lokale bibliotek og på folkeuniversitetet, eller du kan finde dem i små lokale kunstforretninger eller -foreninger eller i større butikker. Du kan for eksempel tage et keramik-kursus, klatrekursus eller surferkursus.
2. Find en go-kart bane
Denne her date vil helt uden tvivl blive en af de sjovere, om end den kan være en smule dyr. Vi har aldrig hørt om nogen, der har kørt go-kart og har kedet sig undervejs. Det varer naturligvis ikke hele dagen, men det er en fed ekstra aktivitet på jeres date. Husk at have det sjovt, og bliv ikke alt for styret af konkurrence.
3. Faldskærmsudspring eller bungyjump
Denne form for date ideer er naturligvis i den dyre ende, men det vil til gengæld være en date, du altid vil huske. Her skal du dog være sikker på, at det er noget, din date også gerne vil, og hvis han eller hun ikke bryder sig om det, skal du afholde dig fra at presse på.
4. Camping i baghaven eller i naturen
Det eneste, du skal bruge til disse former for date ideer, er et telt og to soveposer. Lad jeres telefoner ligge i bilen eller i huset. Fortæl gyserhistorier, se på stjernerne, lav skyggefigurer i lommelygtens skær og nyd, at der absolut intet er til at distrahere jer.
5. Deltag i en lokal forsamling
I disse dage findes der forsamlinger for næsten hvad som helst. Find en forsamling, demonstration eller andet, som I begge vil kunne lide og giv det et forsøg. Du kan finde frem til disse forsamlinger ved at google forsamlinger under din by og se, hvad lokalområdet kan tilbyde jer.
Unikke ideer til date med kæresten
6. Strømfri date
Denne idé til date er ret sjov. Lad som om der ikke er strøm i huset, herunder heller ikke på jeres telefoner eller tablets. Fest som om det var år 1799. Tænd en masse stearinlys, og spil kort eller brætspil – eller andre hyggelige ting, du ville lave, hvis ikke der var strøm i huset.
7. Voksen børnefødselsdag
Hold et brag af en børnefødselsdag for jer selv. Hav en stor kage klar – jo vildere, jo bedre. Køb hver især en gave til den anden, en pinata, leg ”sæt halen på æslet” og så videre. Basalt set skal du tænke på, hvad en normal børnefødselsdag kan indeholde og så vælge dine yndlingslege og dekorationer til din egen fest. For hvorfor er det kun børnene, der skal have det sjovt?
8. Lav en hjemmelavet pinata sammen
Denne date vil helt sikkert strække sig over et par dage. Start med at planlægge og påbegynde jeres pinata på én date, lad den tørre, så kan I dekorere og pynte den på næste date – og derefter smadre den igen.
Disse former for date ideer fungerer også rigtigt godt med den voksne børnefødselsdag. Fyld pinataen med lutter gode sager, du godt kan lide og list eventuelt lidt overraskelser til hinanden ind i den.
9. Date-aften med nye madtyper
Prøv en masse forskellige madtyper, som I aldrig har smagt før, og som I ikke aner, om I kan lide. Køb frugt i det lokale grønthandel, som I ikke har prøvet før. Indkøb masser af snacks, mad og drikkevarer fra internationale supermarkeder, som du ikke har nogen idé om, hvorvidt du/I kan lide. Og lav så en test-aften, hvor I prøvesmager alle disse råvarer. I kan også filme jeres reaktioner, når I spiser.
10. Fancy fast food fest
Hop i dit absolut pæneste og fineste sæt tøj på, tag det pæne porcelæn frem, de smukke krystalglas og sølvtøjet, tænd stearinlys i hele lejligheden, og hold en fancy festaften, hvor I spiser fast food. I kan også tage på burgerbar i jeres stiveste puds. Det vigtigste er, at I er klædt ekstremt smukt og fint på og indtager jeres burger og pommes frites på en meget sofistikeret måde. Du kan endda smide en papvin med i puljen.
Første date ideer
11. Tag på det lokale center for videnskab
Hvis du bor i en by, der har disse sjove centre og museer med videnskab, så er det et ideelt sted at arrangere en første date. Måske tænker du, at det mest vil være for børn, men helt ærligt er voksne jo blot børn med højde på. Det er en sjov og udfordrende date, og I vil have masser at tale om – og måske lærer I også en masse nyt. Lad være med at tage en første date alt for seriøst og fokuser ikke på, om I begge er i samme elite eller ej. Første date handler om at have det sjovt.
12. Tag på kunstmuseum
Uanset om I begge er til kunst eller ej, så er et kunstmuseum et rigtigt godt sted for en første date, fordi I har et dejligt sted at gå rundt og sludre. Hvis I begge eller én af jer er til kunst, kan I tale om malerierne, kunsten eller udstillingerne, og hvad I synes om dem. Hvis ingen af jer er til kunst, kan I blot lade, som om I er eksperter og finde på sjove ting at sige om malerierne og skulpturerne. Det giver altid gode grin.
13. Spil minigolf
Har I for eksempel mødt hinanden via netdating, eller kender I bare ikke hinanden så godt, er det en rigtigt god idé at spille minigolf – og I har formentlig heller ikke prøvet at spille det i lang tid. Det kan være en rigtigt sjov måde at gå på date på, men husk nu ikke at tage det for seriøst, for så bliver det bare en frustrerende oplevelse i stedet. Kør den fjollede og skøre vej i stedet og lad være med at lade konkurrencen overtage.
14. Gå i botanisk have
Dette er et smukt og fredeligt sted for en date, hvor I kan gå stille og roligt rundt og snakke med hinanden. Se på alle de smukke planter og det magiske arbejde med at få haven til at stråle. Det er et rigtigt godt sted at tale og lære hinanden at kende.
15. Se live stand up
Selvom om stand up måske ikke er det bedste sted at føre en samtale, så er det et rigtigt godt sted at grine sammen. Og det er jo netop dét, som en første date skal handle om; at have det sjovt sammen.
Anden date ideer
16. Quiz i en bar
Denne date bliver sjov – særligt hvis du gerne vil have cocktails og øl, men gerne vil undgå blot at sidde i en bar. Med date ideer som denne kan du sidde på en bar og quizze mod hinanden. Det giver jer en masse emner at tale om, men I lærer også hinanden at kende samtidig. Uanset om du taber eller vinder, vil I have tilbragt et par dejlige og sjove timer sammen.
17. Spil videospil sammen
De fleste byer har et sted, hvor der er store spillemaskiner, og hvor man kan spille videospil mod hinanden. Det er en super sjov måde at have en konkurrence mod hinanden på, så længe I holder det afslappet og sjovt. Det betyder altså, at du ikke må blive alt for opslugt af konkurrencen. Selvom I måske ikke får talt så meget sammen, så bliver det helt sikkert sjovt.
18. Gå i zoologisk have
Zoologisk have er et oplagt sted til at gå rundt og småsludre med hinanden. Det er super afslappet, og der er så mange dyr, at der altid er noget at tale om. Du skal selvfølgelig være sikker på, at din date ikke har et moralsk problem eller en politisk holdning til zoologiske haver, før du inviterer på en anden date her.
19. Tag på roadtrip
Og her menes selvfølgelig ikke, at I skal køre langt væk. Vælg en by tæt på, hvor du ved, at der er masser at lave eller se, og vælg herefter noget, der vil interessere jer begge. Det vil føles som en slags miniferie for jer begge to.
20. Book et escape room
Escape rooms er blevet mere og mere populære, og de popper op alle vegne lige nu. Det handler basalt set om at gå ind i et rum, løse en gåde eller et mysterium baseret på masser af ledetråde. Det er super sjovt og en god måde at bruge en time eller to med hinanden.
Billige date ideer
21. Opfinder på budget
Giv jer selv et budget på cirka 100 kroner. Gå til den nærmeste Flying Tiger eller lignende billig butik og se, hvilke billige tingester du kan købe, og som du kan sætte sammen til noget funktionelt. Du må kun bruge de ting, du kan købe inden for dit budget. Kreativitet møder håndværk, og det er sjovt og billigt.
22. Gå på opdagelse i den lokale park eller skov
Der er helt sikkert en skov eller park i køreafstand fra dig, så køb noget take away frokost, og kør ud i naturen. Der er intet, der behager kroppen og sjælen som at komme ud i det fri.
23. Lej et spil og gennemfør det
Dette er en af de bedre billige date ideer, hvis I begge er gamere, eller i hvert fald godt kan lide at spille. Lej et spil, I begge gider at spille, og forsøg at gennemføre det sammen. Det kommer helt sikkert til at tage noget tid. Vær sikker på, at det er et spil, hvor I kan spille to sammen, eller hvor I har mulighed for at skiftes ad.
24. Køb malebøger og tegn sammen
Dette er en af de date ideer, hvor I virkelig kommer ned i gear sammen. Det giver jer masser af tid til at tale sammen, og så er det ret beroligende at male. Men vær nu sikker på, at det også er noget, som din date vil finde underholdende. Du kan sagtens gøre det i en park, på en café eller endda derhjemme.
25. Tag til et bilshow
Denne idé er nok meget enten-eller afhængig af, om du og din date kan lide biler. Det er dog under alle omstændigheder et godt sted at gå rundt og tale, uanset hvilken alder I har. Og hvis ingen af jer nogensinde har været til et bilshow før, så er det en sjov, ny oplevelse.
Gratis dates ideer
26. Gå på bymæssig opdagelse
Hvis I bor i byen, er der helt sikkert masser af interessante bygninger, ruiner, kroge og sprækker, som er helt perfekte for en opdagelsesrejse. Hvis I begge godt kan lide at gå på opdagelse, så er dette en rigtigt god date idé. Tag passende tøj på, hold det lovligt, og vær sikker på, at din date er på.
27. Kig på fugle
Nogle mennesker synes, at det at kigge på fugle kan være ganske kedeligt, men det er faktisk en rigtigt dejlig måde at bruge tid udenfor på, og det giver dig netop en god grund til at gå på opdagelse i naturen. Der er masser af guides online til, hvad I skal holde øje med, og hvor I skal gå hen. Og så er det helt sikkert noget, ingen af jer har prøvet før.
28. Løb en tur
En anden god idé til en gratis date er at løbe en tur sammen. Hvis I begge er til sport og fitness, er dét en rigtigt god måde at komme tættere på hinanden på. Det fungerer dog kun, hvis I begge kan lide at løbe.
29. Gå en tur i parken
Det er afslappende, gratis og giver rigeligt med tid og plads til samtale. Der er nærmest ikke noget, der ikke er rart ved at gå en tur. I kan også medbringe en frisbee og madpakker og gøre en hyggelig dag ud af det. Desuden kan du også kombinere denne date idé med andre date ideer.
30. Find et smukt sted til at smutte sten
Denne idé er en rigtigt dejlig måde at slappe af med hinanden på og samtidig nyde naturen. Du kan selvfølgelig ikke gøre det en hel dag, men det er en god tilføjelse til en date.
Søde date ideer
31. En bogklub for to
I skal begge to vælge en bog, novelle, grafik eller lignende, som den anden skal læse. Herefter skal I sætte jer sammen over en cocktail og snakke om dem. Det kan være en rigtigt god idé til den lidt ældre målgruppe, eller hvis I begge er glade for at læse. Det er til gengæld ikke en god idé, hvis du ved, at din date ikke læser ret meget.
32. Sæsonbaseret date
Lav alle de stereotype date ideer såsom at bygge en snemand om vinteren eller gå på stranden om sommeren. Til foråret og efteråret kan du male påskeæg eller udskære græskar. Spis også mad efter sæsonen og slut daten af med drinks.
33. Planlæg den perfekte ferie
Denne date fungerer bedst, hvis I deler computer, for det er ærligt talt ikke særligt hyggeligt at lede efter steder på hver sin smartphone. Find lande eller byer, som I gerne vil besøge, vælg det I gerne vil lave, og udvælg nogle imponerende hoteller. På den måde kan du også se, hvad din date kan lide at lave og dermed få gode idéer til næste date.
34. Byg sandslotte sammen (I behøver ikke en strand)
Hvis der ikke er nogen strand i nærheden, behøver I ikke skulle undvære denne hyggelige måde at være sammen på. Tag ud til det nærmeste byggemarked og køb noget sand. Sæt jer et sted, hvor det er fladt, medbring noget vand, og så er I klar. I vil snildt kunne tilbringe en hel dag ved stranden uden faktisk at være på stranden.
35. Lav matchende T-shirts
Det er sjovt at designe T-shirts, og lav dem gerne så platte og skøre som muligt. Check gerne Canva ud for at lave det perfekte design, hvis I aldrig har arbejdet med digitalt design før. Få herefter et firma til at printe designet på en T-shirt. I kan også købe billeder, der kan stryges på T-shirts, som I allerede har liggende.
Romantiske date ideer
36. Få en parmassage
Uanset om I er på udkig efter et seriøst forhold, eller om I er til uforpligtende frække dates, så er denne date idé rigtigt god. Det er en dejlig måde at slappe af med hinanden på. Og I kan nemt fortsætte den afslappede atmosfære bagefter på en bænk ved floden eller andre steder.
37. Arranger en luksus picnic
Her er stedet helt afgørende, så sørg for at forberede dig godt. Medbring god vin, lækker ost, tyndt skåret kød og baguette. Læg et tæppe i græsset eller over en bænk eller et bord og nyd hinandens selskab.
38. Lyt til hinandens yndlingssange
Hvis I elsker musik, er denne date ekstra god. Du kan introducere din date for det bedste musik, og der er intet, der binder folk hurtigere sammen end at dele noget, man virkelig holder af.
39. Film fra din barndom
Find en masse film frem fra din barndom, som har gjort stort indtryk på dig. Lav en masse popcorn og gå sammen ned af ”memory lane”. Det er en supergod måde at blive forbundet på, og du vil helt sikkert blive overrasket over masser af ting, som du ikke tidligere har lagt mærke til i dine barndomsfilm.
40. Byg en hule af puder og dyner
Og fordi I nu er voksne, kan I lave jeres pude-hule endnu mere magisk og smuk. Se film inden i hulen, drik drinks, tal, hyg jer, spil en masse spil, eller hvad end I har lyst til og kan finde på.
Vinter date ideer
41. Tema-date
Tag udgangspunkt i et andet land og lav kun mad fra det land, lyt til musik fra det land, drik alkohol derfra og se en film eller tv derfra. Det er en sjov måde at få et lille indblik i et andet lands kultur og traditioner. Husk at vælge et land, som du ikke ved så meget om.
42. Lav magiske cocktails
I kan enten lave nogle helt vildt svære cocktails ud fra opskrifter, eller I kan prøve at mikse jeres helt egen cocktail. Det kan ende med at blive lidt dyrt, hvis du går all in, men hvis du finder den rigtige opskrift, kan det godt blive lidt billigere.
43. Lav en flip book
Dette er endnu en af de lidt mere kreative date ideer, som ikke nødvendigvis tager hele aftenen, men som er sjove og gode at bruge tid på, på en date. Det tager den eventuelt akavede tavshed, fordi I begge laver noget, og I ender endda ud med en færdig flip book. I kan eventuelt lade den ene slutte, hvor den anden starter og omvendt.
44. Bryg øl sammen
I har brug for udstyr til denne date, og det kan godt blive lidt dyrt. Og I kan heller ikke prøvesmage øllen den samme dag. Men det er til gengæld en god anledning for at arrangere næste date sammen. Og så er det sjovt og hyggeligt.
45. Lav en dessert sammen
Vælg en opskrift, handl ind sammen og lav en verdensklasse dessert sammen. Is er altid en god idé, og der findes mange forskellige slags hjemmelavede is. Bag gerne en kage til, og udvælg noget lækker frugt.
Double date ideer
46. Slå en verdensrekord
Der findes masser af skøre verdensrekorder. Udvælg et par stykker, som ville være sjove at prøve, og så går I all in på at slå dem. I vil formentlig ikke slå dem, men I vil virkelig have det sjovt i forsøget. Og hvis I nu ender med at slå verdensrekorden, ville det jo være vildt sejt.
47. Tag ud på en skateboard rampe
I har helt sikkert en skateboard rampe i byen, og du har helt sikkert ikke besøgt den i meget lang tid. Tag derover og se, hvor meget du egentlig kan huske fra dine skaterdage.
48. Spil dart eller pool
Gå hen på en bar, der har dart eller pool – eller begge dele. Tjek reglerne og slå jer løs. Måske er du mest vild med pool, måske er dart det bedste for dig – eller måske orker du ingen af delene. Men så er I heldigvis på en bar med masser af øl og cocktails.
49. Lav et tema-foto
Det er tid til at klæde sig ud og lave noget skørt. I kan vælge et enkelt tema eller have flere linet op. I kan få taget professionelle billeder eller vælge selv at gøre det hjemme i stuen. Det behøver nemlig ikke være så professionelt et set-up.
50. Spil paintball
Uanset hvilken date type du er, og uanset hvad du kan lide at lave, så er paintball næsten altid en god idé. Det kan godt blive meget intenst og konkurrence-minded, og hvis du aldrig har prøvet det, skal du bare slå dig løs. Du skal dog være indstillet på at blive skudt på og opleve en lille smule smerte.