7 hyggelige og romantiske dating ideer til en regnvejrsdag

Dating er en vidunderlig ting – det er en aktivitet præget af sommerfugle i maven, varme følelser, positive forventninger og naturligvis masser af romance.

Hvad der er med til at gøre dating til noget helt særligt, er at det er for alle: Lige fra de heldige der har fundet en håbefuld partner på de bedste dating sider, til de unge naive kærestepar, der flokkes i den lokale natklub.

Til alle de heldige der skal planlægge en date dette kolde forår, hvad enten dette måtte være med en nyere bekendtskab, eller i allerede har haft ”hans og hendes” håndklæder i adskillige år, er her en lille liste med 7 hyggelige og romantiske dating ideer til de kolde, våde regnvejrsdage.

Romantik i regnen

Regn kan hurtigt sætte en stopper for dating-planer, for uanset hvor romantisk det end ser ud i film når hovedpersonerne kysser i regnen, er der bare ikke meget at finde sødt eller sexet ved at være kold og gennemblødt.

Mist dog ikke modet – Regn kan være yderst romantisk, hvis blot man ser muligheder frem for begrænsninger.

  1. Indendørs picnic – Ked af at du ikke kan komme afsted på den romantiske picnic ved stranden du har drømt om? Find smilet frem igen, og tag på en afslappet picnic derhjemme. Spred et tykt tæppe eller en madras ud et sted i hjemmet, gerne i et rum med store vinduer. Tænd nogle stearinlys, sæt nogle tallerkner med nemme fingermadder på gulvet og nyd jeres indendørs picnic. Der er få ting i livet lige så intimt som at lytte til regnen udenfor, mens man sidder og nyder hinandens tilstedeværelse.
  2. Spil-aften – En spil-aften er en afslappet og morsom date, der lægger op til fjol og leg, uanset om i vælger at spille Wii eller kort. Kast jer ud i en omgang Red Dragon Inn eller lidt poker, og find ud af om din date er en dårlig taber, der skal trøstes med et kys eller to.
  3. Klassikeren – Den klassiske regnvejrs date må ikke glemmes.
  4. Tag en paraply med og søg ly i en lille lokal cafe, hvor i sammen kan få en kop kaffe og snakke i hyggelige, afslappede omgivelser, mens regner siler ned. Nogle gange er de klassiske metoder de bedste, uanset vejret.
  5. Nyd en god film derhjemme – Endnu en god gammel kending er film-daten, og den er især velegnet til de kolde, regnvåde aftner. Find en god film i kan nyde sammen, lav lidt popcorn til deling, og kryb sammen på sofaen til en aften med god underholdning og endnu bedre selskab
  6. Lav mad sammen – Hvis vejret alligevel er så dårligt at selv tanken om at skulle ud og kæmpe mod himlene med paraply og galocher er for meget til at i orker tage på restaurant, kan en hyggelig date snildt foregå derhjemme i køkkenet. Planlæg en god middag sammen og spring ud i en ukendt opskrift: Det er både sjovt, og man lærer nye sider af sin partner at kende, mens man hjælper hinanden. Man kan eksempelvis give lidt moralsk support, ved at stille sig bag sin date og lægge armene om dem, mens de rør i sovsen.
  7. Tag et fælles karbad – Okay, måske ikke lige det perfekte bud på den allerførste date, men for de der har datet i lidt længere tid (og de der ejer et badekar) kan et fælles karbad være perfekt, især hvis begge parter allerede er blevet konfronteret med regnvejret, og gerne vil varme de trætte, kolde kroppe op. Tag lidt god vin med ind til badekarret, sæt noget roligt musik på anlægget, og slap af.
  8. ”Singing in the rain” – For de skøre, de legesyge eller blot dem der egentligt syntes en gåtur i regnen har sin helt egen charme, kan en tur med paraply og regnjakke igennem byens gader være en fantastisk oplevelse. Tag på eventyr sammen. Brok jer over vejret, grin over at håret bliver vådt og vinden blæser, og søg i ly et hyggeligt sted hvor i kan sidde og snakke (og måske endda dele et lille kys eller to)