Find kærlighed

1. plads
Match.com
350.000+
Medlemmer
18 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
9.9
Rating
Mest kendte
Danskernes favorit
Hurtig oprettelse
2. plads
Dating.dk
450.000+
Medlemmer
18 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
9.7
Rating
Danmarks største
Danskernes foretrukne
Hurtig oprettelse
3. plads
40plus.dk
219.000+
Medlemmer
40 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
9.6
Rating
Senior
Dating og venskaber
Dansk side
PartnerMedNiveau.dk
120.000+
Medlemmer
28 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
9.0
Rating
Seriøs medlemsbase
Matchmaking
Akademikere
Høj succesrate
Single.dk
380.000+
Medlemmer
18 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
8.9
Rating
Mange aktive
Yngre målgruppe
Dansk side
Senior.dk
119.000+
Medlemmer
40 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
8.5
Rating
Senior
Dating og venskaber
Ældre målgruppe
C-date
219.000+
Medlemmer
18 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
7.5
Rating
Casual dating
For folk i forhold
Be2.dk
150.000+
Medlemmer
18 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
7.4
Rating
Garanti for beskeder
Videnskabelige matching
Seriøse intentioner
50plusMatch.dk
230.200+
Medlemmer
50 år
Min. alder.
Gratis
Oprettelse
7.2
Rating
Senior
Online quiz
Manuel kontrol af alle profiler

Leder du efter den store kærlighed? Det er altid rart at føle sig elsket, især hvis denne kærlighed kommer fra en helt særlig person, som man også selv elsker, griner med og føler sig tiltrukket af. Det er dog ikke helt ligetil at finde den store kærlighed, og for mange tager det flere år at finde den særlige person, som kan få det til at kilde alle de rigtige steder.

Det er forskellige ting, vi mennesker bliver tiltrukket af, og derfor vil det selvfølgelig også variere meget, hvordan man møder den store kærlighed. Nogle gange er det heldet eller tilfældighederne, der spiller et puds, hvor man andre gange skal gøre mere for det selv.

Nogle personer stiller meget høje krav til en fremtidig partner, hvilket er med til at indsnævre feltet, hvor andre har meget lettere ved at blive forelsket – hvilket selvfølgelig både kan have fordele og ulemper.

Hvis du er frustreret over, hvor svært det er at finde kærligheden, kan du her få nogle tips og råd til, hvor, hvornår og hvordan man kan være heldig at støde på den eneste ene.

Hvordan finder man egentlig kærligheden?

Der er ikke noget endeligt svar på dette spørgsmål, og hvis du ser dig omkring, vil du også opleve, at alle kærlighedshistorier er vidt forskellige.

Du kender måske nogen, som går langt tilbage. De startede måske ud med at gå i klasse sammen i 10 år, for derefter at ende op som kærester i gymnasiet. De har været sammen siden det og har nu villa, Volvo og vovse.

Det kan også være, at du kender nogen med en helt modsat kærlighedshistorie, hvor det startede med en Tinder-date, som egentlig bare skulle have været et hurtigt knald, men som så endte ud med at være den helt store kærlighed.

Det er meget forskellige fundamenter disse to kærlighedshistorier er bygget op på, men der kan ikke være nogen tvivl om, at der i begge situationer er tale om kærlighed. Der er altså ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man finder kærligheden. Det handler om at prøve lidt forskellige ting, og pludselig, helt ud af det blå, står du med en helt særlig person.

Hvil i dig selv og vis dine bedste sider

Når du skal finde kærligheden, handler det også om, at du kender dig selv og ved, hvad du står for. Hvis du nogensinde skal kunne acceptere andre mennesker, handler det også i høj grad om, at du accepterer dig selv og hviler i dig selv. Hvis du skal kunne vise dine bedste sider, skal du også hvile i, at du er en dejlig og unik person, og at du stadig har muligheden for at finde kærligheden.

Her handler det også om, at du kan gennemskue, hvis et andet menneske ikke værdsætter din kærlighed, ærlighed og omtanke. Det er ikke rigtig kærlighed, hvis du er sammen med en person, som ikke sætter pris på dit dejlige væsen og din unikke personlighed, og det skal du også vide.

Så se dig selv i øjnene og tænk over, hvad du vægter højt i et forhold, og hvad du bestemt ikke vægter højt. Så er du et skridt tættere på at finde en person, som kan gøre dig rigtig glad.

Vær åben for det der er anderledes

Når du er i jagten på at finde kærligheden, er det også vigtigt, at du går ind i det med et åbent sind. Selvom du måske har været vant til, at det er en bestemt type, som tiltrækker dig, er det ikke ensbetydende med, at der ikke pludselig kan komme en helt anderledes type og overraske dig.

Det at have en type er for mange noget vejledende, som kan sortere folk fra og til, hvilket angiveligt skulle gøre det nemmere at finde en person, man kunne falde for. Sådan fungerer det dog ikke altid, for mange gange handler det også om at møde folk på det rette tidspunkt.

Hvis man er forbundet på et mere følelsesmæssigt niveau, kan det måske alligevel være lidt ligegyldigt, om han eller hun så havde det flotte mørke hår eller den rigtige musiksmag, som man normalt bliver tiltrukket af.

Du skal i hvert fald aldrig lade dine dumme fordomme eller forudindtagede holdninger styre dine følelser. Måske møder du en helt særlig person, som du aldrig havde tænkt ville være noget for dig, som pludselig slår benene fuldstændig væk under dig.

Find kærligheden igen – er du blevet forladt?

Er du lige blevet forladt af en person, som du troede, at du skulle være sammen med for altid? At skulle finde kærligheden igen virker for nogen helt uoverskueligt og umuligt, men det kan godt lade sig gøre.

Selvom du lige er blevet forladt af en, som du havde lukket helt ind i dit hjerte, er løbet slet ikke kørt endnu. Du skal op på hesten igen og indse, at denne person bare ikke var den, du passer allerbedst med. Desuden lærer du noget af alle forhold, og det samme gælder dette nylige brud, for selvom du måske er i sorg nu, vil du senere kunne se, at det måske var for det bedste, at I endte det forhold – det giver en ny kærlighed mulighed for at blomstre.

Og hvis din eks-flamme ikke kunne se, hvor dejlig og fantastisk du er, er denne person heller ikke værd at spilde tid, energi og kærlighed på.

Lær af dine fejl

I jagten på kærligheden kan du også tage din visdom i forbindelse med tidligere forhold med. Hvis du har datet meget og har været i flere forskellige forhold, kender du godt til de faresignaler, der kan være, og du ved også, hvordan det føles, når det virkelig er godt.

De ting du har fået ud af dine tidligere forhold, gode som dårlige, er med til at gøre dine odds for at finde kærligheden meget bedre. Du har lært af dine fejl og ved præcis, hvad du skal undgå. Du ved også, hvordan du arbejder med dig selv, og hvordan du skal reagere på mange af de ting, der sker, når man er i et forhold.

Derfor kan du gå mere målrettet efter det, du gerne vil have, fordi du ved, hvad der virker for dig, og hvad du vægter højt, når det handler om romantiske forhold.

Gå på udkig i dine bekendtskaber – måske er kærligheden tættere på, end du tror

Når det kommer til at finde kærligheden, er der ikke et specifikt sted, man skal lede. Kærligheden har det med at dukke op, når man mindst venter det, så det gælder bare om at gøre alle de ting, du plejer at gøre.

Noget, som dog nogle gange kan ske, når man søger efter kærligheden, er, at den faktisk er tættere på, end man lige skulle tro. Du har måske en super god ven eller veninde, som du altid har haft det rigtig godt med. Måske har der endda været lidt flirt i luften tidligere hen, som I bare har ignoreret, fordi I jo blot var venner.

Men der er faktisk rigtig mange fordele ved at begynde at date en, man kender, og som man er gode venner med, fordi man på forhånd holder rigtig meget af personen. Det kan sagtens blive til noget rigtig unikt, men man skal selvfølgelig også passe på og vurdere, om det nu også er venskabet værd. Så kig en ekstra gang på nogle af dine gode venner – måske kan du være heldig at finde kærligheden der.

Udforsk det vilde natteliv

Hvis man gerne vil møde nogle nye mennesker og støde ind i en potentiel stor kærlighed, kan det da være, at du skal en tur i byen og udforske nattelivet.

Når der er kommet et par drinks og nogle shots indenbords, bliver de fleste lidt mere kærlige, og det taler bestemt til din fordel, hvis du vil finde kærligheden. Selvom de forhold, der bliver skabt i fuld tilstand, ikke altid har det med at være de mest holdbare, kan man sagtens være heldig og møde en helt særlig person, hvor det hele bare spiller. Det som tit ender som et simpelt engangsknald, kan sagtens gå hen og blive til et seriøst forhold og måske endda den store kærlighed.

Søg i dine fritidsinteresser og mød en du har noget tilfælles med

Hvis du tænker, at din store kærlighed er en, som du også har meget tilfælles med, kan det være, at du skal søge i dine fritidsinteresser. Hvis du går meget op i musik, kan det være, at du skal tage til lidt flere koncerter. Måske støder du ind i den perfekte person, som elsker alt den samme musik som dig. Hvis du derimod er rigtig glad for fodbold, skal du bare tage til mange flere fodboldkampe på stadion. Her kan du måske få en god snak op at køre med en, som holder med det samme hold som dig – eller måske endda det modsatte hold, for lidt modstand kan også være spændende en gang imellem.

Ved at søge i dine fritidsinteresser har du større chance for at rende ind i en, som angiveligt er din type, hvilket sagtens kan være et skridt i den rigtige retning til at finde kærligheden.

Få dine venner til at arrangere en date for dig

Hvis du gerne vil finde kærligheden, kan du også ty til dine venner. Du kan spørge en god ven eller veninde, om de ikke kender en sød fyr eller tøs, som du kan komme på en date med.

Det gode ved at få hjælp fra en god ven er, at denne person formentlig ved meget om dig og også ved, hvilken type det er, som kan slå benene væk under dig. Dette møde behøver desuden heller ikke at være så formelt. I kan også aftale, at I tager ud og drikker nogle øl i en større gruppe, hvor du så er klar over, hvilken person du lige skal lægge ekstra meget mærke til. Så behøver du heller ikke at være nervøs, hvilket også kan få dig til at fremstå endnu bedre.

Om dette ender ud i, at du finder kærligheden, er ikke til at sige, men det er i hvert fald en god måde at få noget erfaring for. Og hvis dine venner anbefaler denne person, kan det vel heller ikke være helt dårligt.

Find kærligheden på nettet

Selvom det at finde kærligheden på datingsider ikke er noget, som så mange snakker om, er det faktisk en rigtig god ide at søge efter kærligheden på nettet. Du er altså ikke den eneste, som leder efter den eneste ene. Der er mange andre, som oplever den samme frustration ved at date og date uden at finde en, man passer helt perfekt med.

Hvis du begynder at date på nettet, har du muligheden for at gøre det klart, hvad det er du søger. Hvis du er interesseret i noget seriøst, som potentielt vil kunne udvikle sig til ægte kærlighed, så skriver du bare det. Der er mange andre, flere end du aner, som søger det samme dig, og det kan næsten være helt befriende at opleve det.

Så find kærligheden på nettet og oplev, hvor meget denne nyere tendens rent faktisk har at byde på.

Du finder kærligheden, når du mindst venter det

Det, som er så frustrerende, når man gerne vil finde kærligheden, er, at den aldrig kommer, når man leder efter den. Det er altid noget, der sker helt uventet, når man slet ikke har set den komme. Hvis man desperat går rundt og søger, vil man ikke finde det, som man rent faktisk leder efter, hvis det skal være denne ægte kærlighed.

Man bør være tålmodig, når det kommer til kærlighed, for hvis man gerne vil have, at det skal være så godt og perfekt, som man altid har drømt om, skal man også være villig til at vente på det. Alt godt kommer til den, der venter – og det gælder især, når det handler om kærlighed.

Find kærligheden? Det er et stort spørgsmål uden noget konkret svar. Selvom det nogle gange kan virke håbløst af umuligt, vil du opleve, at du pludselig står med alt det, som du altid har drømt om; ægte kærlighed.