Dating coach

For mange er det ikke nemt at date, og der er samtidig flere trin, hvor det kan gå galt. Derfor findes der folk med titlen dating coach, som hjælper dig med at finde løsninger på de udfordringer, du har i dit datingliv.

Vi giver dig i denne artikel indsigt i, hvad en datingcoach er, hvilke problemer du specifikt får hjælp til, og hvordan det også faktisk kan påvirke din dagligdag positivt på anden vis.

Hvad kan en dating coach?

Få en dating coach - hjælp til datingI moderne dating, hvor en stor del af datingen foregår online, er der to steps i det at date. Først skal du skaffe dig en date ved at være interessant nok via din datingprofil, og hernæst skal du formå at gøre dig selv attraktiv og selvsikker, når du faktisk har fået din date.

Begge steps kan være udfordrende. Nogle har problemer med at skaffe dates, og andre har problemer med at flirte og snakke med det modsatte køn, når de faktisk har fået daten i hus. Disse udfordringer kan ramme alle typer af personer. Uanset hvor pæn og tiltrækkende du er, kan du have udfordringer på den ene eller anden led, og her kommer en dating coach ind i billedet.

De fleste dating coaches hjælper dig nemlig med at være attraktiv over for din ønskede partner og have den famøse selvtillid, som gør, at du har meget lettere ved at indgå i en kontakt, som ikke føles akavet. Det, der ofte sker er nemlig, at man bliver nervøs og overtænker situationer og ender med at sige noget, som man bagefter fortryder.

En dating coach hjælper dig med at agere mere selvsikkert og giver dig nogle redskaber til at flirte og udstråle interesse, uden at det bliver for meget for modparten. En dating coach kan også hjælpe dig med at sætte din datingprofil op, så du får flere matches og derved har et bedre udgangspunkt for at møde partnere.

Nogle coaches kan også helt konkret hjælpe dig med at gøre dig mere attraktiv over for bestemte typer, som du søger. Du skal altså blot have klarlagt, hvor dine udfordringer ligger, og hvad du gerne vil have ud af forløbet. Det er vigtigt at gøre op med sig selv, inden man vælger en dating coach til et forløb, fordi mange af dem kan nogle forskellige ting.

Få hjælp til at agere mere selvsikkert

For mange er dates lig med nervøsitet og svedige håndflader. Og det er ikke ligefrem nogen ideel måde at præsentere sig på. Kan du genkende dig selv i denne udfordring, og har du også nemt ved at gå i baglås, når du er på date, så ved du også godt, at chancen for en date nummer to ikke er ret stor.

Ikke alene kan det hjælpe dig til en bedre date og en større chance for date nummer to, men det vil også forbedre din hverdag markant, fordi du vil tage den samme selvtillid med dig i andre ting, som du laver. En dating coach hjælper dig altså til at få bedre dates, men du får også meget mere end det, og det vil øge din livskvalitet gevaldigt. Folk, der lider af nervøsitet og dårlig selvtillid, har typisk nogle udfordringer, der stikker dybere end bare det, og her kan en dating coach indirekte hjælpe med dette.

Få hjælpe til at opsætte din datingprofil

Føler du ikke, at du får nok matches, eller at du får nogle helt forkerte matches? Så skal du have fat i en dating coach, som kan give dig feedback på din online tilstedeværelse. Din profil er nemlig alfa og omega for, om du kan have succes, og der er flere elementer, der skal spille her.

  • Du skal have mindst 3 billeder af dig selv
  • Alle billeder skal være fra forskellige vinkler
  • Bestemte typer af billeder tiltrækker bestemte typer af personer
  • Mindst ét helkropsbillede
  • Du skal skrive en kort tekst, så folk ikke går hurtigt videre
  • Vær humoristisk og brug gerne en smule selvironi (vær sikker på, at modtageren opfanger det)
  • Undgå at tage dig selv alt for seriøst

Dette er nogle råd, som du sikkert også vil få at vide af din dating coach. Det kan være svært at implementere rådene uden mere konkret vejledning, og derfor anbefaler vi, at du sætter dig ned og får en snak om din specifikke profil.

Er det pengene værd at bruge en dating coach?

Dette spørgsmål kan besvares med et andet spørgsmål: Hvor meget er et godt kærlighedsliv værd? For mange personer er det meget værd, og hvis du mangler en at dele hverdagen med, så er svaret også ja i dit tilfælde. Der kan ikke sættes nogen pris på, hvor meget samvær og kærlighed kan betyde.

Du skal dog være bevidst om, hvilken del af moderne dating, som du har udfordringer med. Føler du dig selvsikker i virkeligheden, men mangler du matches på Tinder, så er det nok din profil og din evne til at flirte på skrift, der trænger til en optimering. Er du dog nervøst anlagt, når du rent faktisk når til daten, som mange andre er, så er det hjælp til at afhjælpe denne nervøsitet, du skal bruge en dating coach til. Begge dele er lige vigtigt for at date succesfuldt, og du skal blot finde ud af, hvad du mangler at blive bedre til.

Mange oplever også, at det ikke kun er deres datingliv, der bliver bedre. Det er også deres normale hverdag, som ikke længere er præget af nervøsitet og usikkerhed, og man får generelt en meget bedre fornemmelse i maven. Vi kan derfor kraftigt anbefale at tage fat i en dating coach, hvis du ikke mener, at du har indfriet dit datingpotentiale.

Selvom det koster flere tusinde kroner, kan det sagtens vise sig at være det værd for dig på den lange bane. Tænk, hvis du går glip af dit livs kærlighed, fordi du ikke lige havde selvtilliden til at gribe et bestemt øjeblik. Fang det med en dating coach.