Hvem skal betale regningen på første date?

I gamle dage var det altid manden, som betalte regningen på den første date.

Tiderne har dog ændret sig, og det er ikke længere en selvfølge at det er manden, som skal betale.

Traditionen kom af at det var manden som gik på arbejde i gamle dage, og kvinden der gik hjemme.

På denne måde var der klart at manden betalte, da han havde pengene.

I dag har vi dog ligestilling og kvinderne arbejder også, hvorfor man ikke bare kan forvente, at manden skal betale.

Der kan dog være nogle gamle dyder, som kan virke romantiske, så det kan være en svær balance.

Vores råd er dog klart:

Forvent aldrig, at én bestemt part betaler.

Men ødelæg heller ikke nødvendigvis romantikken i gestussen ved at insistere på det at splitte regningen.

The Rule of 3 – 3 gange reglen:

Hvis du er på date, så vil den ene typisk tilbyde at betale. Du vil måske gerne lade personen gøre det, men vil heller ikke virke til at forvente det. Så er denne regel god:

Spørg 3 gange, om du må betale:

  1. “Skal vi ikke splitte den”
  2. “Jeg vil altså gerne betale, det betyder ikke noget.”
  3. “Er du sikker?”

Note:
De to første er reelle indsigelser, så gør dig parat på, at du kan komme til at betale. Den sidste vil han/hun typisk aldrig svare “nej” til, men det er vigtigt du siger det, sådan at du ikke virker som om de to foregående indsigelser var pro forma.

Du kan evt. slutte af med: “Så betaler jeg en drink
Og dermed samtidig foreslå, at daten fortsætter (hvis den har været god nok til det?).

Ligestilling gælder også regninger

Kvinderne har kæmpet i mange år for ligestilling, og de er efterhånden komme langt i denne kamp. Det gælder bl.a., at manden også er der hjemme og passer huset, og kvinden kan gå på arbejde.

Kvinderne har derfor deres egne penge i dag, ligesom mændene har haft det i mange år. Reglen om at manden altid betaler for kvinden, er derfor et levn fra gamle tider.

Umiddelbart har en regning fra en date måske ikke så meget med ligestilling at gøre, men det har den så lidt alligevel. Når andre normer og regler har ændret sig i takt med vores samfund, så må denne gamle ”regel” også ændre sig. Den bygger nemlig på normerne fra et for længst forandret samfund.

Betaler en gentleman så alligevel?

Dette er der utrolig mange meninger om, og man får nok aldrig folk til at blive enige. De gamle romantiske dyder foreskriver, at en rigtig gentleman selvfølgelig betaler regningen.

Som tidligere beskrevet har samfundet dog ændret sig, så man kan sagtens være gentleman og ikke betale regningen. En gentleman i dag handler mere om generel god opførsel og gode manerer, end det handler om økonomi.

En gentleman er selvfølgelig heller ikke nærig, så han tilbyder som minimum at betale en del af regningerne til daten.

Find et kompromis

I sidste ende handler det om rimelighed og respekt. Man skal selvfølgelig ikke være millimeterdemokratisk og dele hver en krone, men der skal helst være noget rimelighed i det.

Magtforholdet mellem parterne kan også tage skade, hvis det hele tiden er den ene, som betaler for det hele. Det kan både få den anden til at føle sig mindre værd, ligesom det kan få den betalende part til at føle sig udnyttet.

Ligeværd er altid godt i et forhold, så det er vigtigt at begge parter byder ind med at betale. Tjener den ene meget mere end den anden, kan der dog være noget rimelighed i at denne betaler mest.

Dette gælder både for manden og kvinden, så den mest velhavende part kan betale lidt ekstra. Dette er der nemlig også noget rimelighed og respekt i, hvilket er gode ting i et velfungerende forhold.

Se en liste over gratis dating sider.

Gør ikke et stort nummer ud af regningen

På en velfungerende date, skal man ikke gøre et stort nummer ud af regningen. Man kan sagtens snakke afslappet om at dele regningen, men bagefter så skift til et andet emne.

Der er nemlig ikke meget spænding og kemi i at tale om regninger, så lad det ikke fylde for meget. Jo bedre du har det med at tale naturligt om økonomi, jo mindre vil det også fylde på en date.

Vær derfor afklaret med dig selv om din holdning til økonomi og dating, så bliver det også meget mere naturligt. Dette er bedst for begge parter, da ingen kan lide akavede situationer på en date.

Tag altid penge med på date

Selvom du er blevet inviteret på date, så tag altid dine egne penge med. Af og til betaler den som inviterer det hele, men man kan bare ikke forvente dette mere.

Vi er alle forskellige og har forskellige værdier. Personligt kan jeg godt finde på at betale det hele på første date, hvis jeg har inviteret. Så kan den anden betale næste gang, hvis der altså bliver en date nr. 2.

For at undgå de akavede situationer, så tag dog altid dine penge med. På denne måde er du på den sikre side.