Hvis der er ét spørgsmål, der har rumsteret i mænds hjerner gennem alle tider, så er det helt klart spørgsmålet om, hvordan man får en kæreste. Men spørgsmålet har ikke nødvendigvis samme betydning for alle mænd, ligesom svaret heller ikke nødvendigvis er ens for alle mænd.
Nogle mænd har allerede en helt specifik kvinde i tankerne, og for disse mænd vil spørgsmålet snarere være, hvordan de kan få netop denne kvinde på krogen. For andre er spørgsmålet meget mere generelt og handler i høj grad om, hvordan de skal finde en kvinde at tilbringe livet med. Og så er der selvfølgelig også de mænd, der blot vil vide, hvordan de kan få en kvinde – en hvilken som helst kvinde – på krogen og først bekymrer sig om de nærmere detaljer senere.
For mange mænd kan det synes helt umuligt at finde en kæreste, uanset hvem hun måtte være, men det behøver slet ikke være så svært. Hvis du blot benytter dig af nedenstående trin og gode råd, vil du ikke længere skulle bekymre dig om, hvordan du får en kæreste.
Hvorfor kan jeg ikke finde en kæreste?
Rigtigt mange mænd finder selv ud af, hvordan de får en kæreste, og du kan også selv sagtens finde din egen vej frem. Men der er altså masser af grunde til at tage imod alle de gode råd, du kan få, før du hopper på den første, den bedste dating app.
For det første; når først du kender vejen til kvindens hjerte, kan du stoppe helt med stresse over, hvad du skal gøre, når du møder en kvinde, du kan lide. Rigtigt mange gode, potentielle forhold går i stykker, fordi mændene stresser alt for meget og i den forbindelse kommer til at træffe alle de forkerte beslutninger.
Ved at bruge alle de nedenstående tips, kan du meget bedre slappe af og blot lade processen køre langsomt frem.
En anden god grund til på forhånd at kende svarene på, hvordan du får en kæreste, er, at du har en meget større sandsynlighed for succes. Hvis der er en kvinde, du rigtigt godt kan lide, og du gerne vil være sikker på ikke at ødelægge det på forhånd, så gennemgå disse tips, og brug dem, så du er sikker på, at alt går, som det skal.
Og endelig; der er selvfølgelig også en masse mænd, der ganske enkelt ikke er komfortable i forhold til at tage kontakt til kvinder og er usikre på, hvordan de skal gå frem. Disse mænd ved typisk heller ikke, hvordan de skal få erfaring i at få en kæreste, og de er oftest også ved at være trætte af at vente. For disse mænd er nedenstående tips endnu mere guld værd.
Uanset hvor i processen du er, og hvad din grund er, er viden og gode råd altid bedre. Det letter presset fra fine skuldre, du undgår potentielt at få knust dit hjerte eller spilde din tid, samtidig med at du forbedrer dine chancer for at få drømmekvinden.
Hvordan finder man en kæreste?
Slå dig ned i sofaen, koncentrer dig og hold fast. Denne liste er lang og omfattende. Men det betyder også, at når du har gennemgået hele listen, vil du vide alt, du har brug for at vide for at få kvinden i dit liv. Med denne liste vil du kunne gå direkte fra den ensomste dag og over til ren parforholdsidyl.
Selvom der er masser af trin, du skal igennem, er der altså ingen af dem, som er uoverkommelige eller uden for dine evner, og der er heller ingen af disse trin, der er svære at udføre. Læs med og noter gerne ned, hvad du skal gøre for at få en kæreste – uanset om hun er én, du har drømt om i årevis, eller om det er en kvinde, du slet ikke har mødt endnu.
Her er listen over trin til, hvordan du får en kæreste:
1. Beslut dig for, at du gerne vil have og har brug for en kæreste
Det allerførste, du skal gøre, er selvfølgelig at forpligte dig over for dig selv. Når du skal igennem 20 skridt på vejen til en kæreste, kræver det et vist engagement og dedikation. Se dig selv i spejlet, og fortæl dig selv, at du har brug for en kæreste. Grib behovet og brug det som inspiration til at arbejde hårdt for at få drømmekvinden.
Du skal være villig til at tage alle de angivne steps på vejen og ikke give op halvvejs. Du må ikke miste modet, for resultaterne vil komme – men du skal ville det oprigtigt.
2. Beslut dig for, hvordan din drømmekvinde ser ud
Du vil aldrig være helt sikker på den her. Du kan ikke altid vide på forhånd, hvem du har kemi med, og du kan ikke forudse, hvem der vil være perfekt for dig og omvendt. Men derfor kan du nu alligevel godt gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil i et forhold, og hvad du bestemt ikke vil.
At sætte barren et eller sted kan forebygge både misforståelser og fejltagelser i både datinglivet og parforholdet, ligesom det også vil få dig til at se mindre desperat ud.
Så hvad skal den ideelle kæreste for dig indeholde? Skal hun være ligesom dig, eller det være en, der kan udfordre din comfort zone? Skal hun have en vis alder, så skal du måske prøve senior dating? Skal hun have et vist intellektuelt niveau, og overvejer du elitedating? Det betyder dog ikke, at det er den eneste type, du skal lede efter. Ofte kan det også hjælpe at stille dig selv spørgsmålene ”hvem vil jeg gerne have som kæreste?” og ”hvorfor vil jeg gerne have en kæreste?”. Disse spørgsmål er mindst ligeså vigtige at få besvaret som spørgsmålet ”hvordan får jeg en kæreste?” og endda ”hvorfor har jeg ikke en kæreste?”.
3. Forstå kvinder
Dette er selvfølgelig den evige udfordring, men vi må alle dykke ned i det – nemlig at lære at forstå kvinder. Du vil aldrig finde det helt rigtige svar, men du er nødt til at finde nogle svar, hvis du gerne vil have en kæreste.
Og det er faktisk slet ikke så svært. Kvinder vil gerne respekteres – præcis ligesom mænd gerne vil. De vil også gerne føle sig smukke og tiltrækkende, men det er bestemt ikke den eneste ting, du skal fokusere på. De vil lyttes til og opmuntres i livet.
Basalt set skal du prøve at forestille dig de fleste af dine egne følelsesmæssige behov og herefter forestille dig, hvordan det ville være at få opfyldt alle disse behov.
4. Lær, hvad kvinder ønsker af en mand
Når du føler, at du har fået en fornemmelse af, hvordan kvinder tænker, skal du herefter overveje, hvad du tror, kvinder ønsker af en mand. Det er naturligvis en fornemmelse af step 3, for hvis en kvinde ønsker at føle sig tiltrækkende, og de ønsker at blive lyttet til og respekteret, så ønsker de sig naturligvis også en mand, der netop kan opfylde disse ønsker.
Det betyder, at du skal lære at give kvinder komplimenter, ligesom du skal finde ud, hvordan du kan stille alle de rigtige spørgsmål, så hun føler, at du er engageret.
Tilføj gerne både charme og humor – så er du garanteret succes med dette trin. Nedenfor vil du få en mere dybdegående guide til, hvordan du gør det.
5. Hvor finder man en kæreste?
Nu hvor du har gjort dit forarbejde, er det på tide at finde ud af, hvordan du møder en kvinde, så du kan teste, om du rent faktisk har lært noget. Dette trin er ret nemt, for du ved jo allerede, hvor kvinder er (alle vegne).
Du kan nemt møde kvinder i skolen eller på arbejde, du kan også gå på bar eller diskotek. Du kan også møde kvinder til en privatfest med fælles venner, eller et utal af andre steder, hvor der er mennesker. Du kan også gå på datingsider og net dating.
Du skal vælge et sted, hvor du er afslappet og tilpas med at møde en kvinde, og det skal også helst være et sted, hvor du synes, at du vil tage dig bedst ud.
6. Hvordan indleder du den første kontakt?
Hvis du er bange for den indledende kontakt, kan dette trin være en udfordring for dig, men det er ét af de vigtigste trin til at få en kæreste, så du er nødt til at øve dig.
Men du kan heldigvis gøre det meget nemmere for dig selv at tage den første kontakt. Start med at udforske det sted, I er. Hvad laver hun? Er hun sammen med mennesker? Ser hun ud til at kede sig, eller er hun godt underholdt?
Vælg herefter et tidspunkt, hvor hun er alene, eller hvor hun ikke er midt i en samtale med andre mennesker. Hvis du er for nervøs til at tage den første kontakt alene, så gå derhen med én af dine venner. Slap af så meget, som du nu kan, når du tager den første kontakt. Udstrål selvsikkerhed. På den måde kan du undgå, at det kommer til at føles alt for akavet.
7. Hvordan taler du med kvinder?
Og nu kommer vi til et af de rigtigt store skridt i jagten på at finde en kæreste, nemlig at tale med kvinder. For mange mænd er det en meget stor hurdle at skulle over, som vil forårsage en masse nervøsitet. Men hvis du vil kunne tale med kvinder, skal du sådan set blot finde på noget at sige.
Og det lyder da let, gør det ikke? Det ér nemt. Brug de nedenstående råd til at få starten samtalen og holde den kørende.
Råd nr. 1 – start samtalen med en kvinde
Lad være med at kæmpe alt for hårdt på at få samtalen i gang, men brug i stedet forskellige åbninger for samtalen. På den måde kan du kaste nogle bemærkninger eller spørgsmål ud i den retning, du gerne vil føre samtalen i. Stil nogle anderledes spørgsmål, og skil dig ud – spørg for eksempel, hvad hun ville arbejde med, hvis vi var i årstallet 1600, eller gå dybere ned og spørg hende, hvad der burde være gratis og frit livet, som ikke allerede er det.
Du kan også vælge en gylden mellemvej. Det er helt op til dig – så længe du har et par spørgsmål klar.
Råd nr. 2 – hvad skal du sige til en kvinde
Når først samtalen er i gang, skal du også vide, hvad du skal sige for at holde samtalen kørende. Men det ved du jo faktisk allerede dog. Du har allerede undersøgt omgivelserne, I er i, og dem kan du bruge i samtalen. Du ved allerede lidt om kvinder, så hold øje med hendes signaler og reaktioner på det, du siger, og arbejd ud fra dét.
Lyt, svar, observer og vær forberedt på at ændre emne undervejs, hvis samtalen er ved at gå død.
Råd nr. 3 – få hende til at grine
Hvis du føler, at I har kemi, kan du helt sikkert også få hende til at grine. Og kan du dét, vil hun uden tvivl være interesseret i at fortsætte samtalen. Men hvordan får du hende til at grine? Du kan jo starte med at have forberedt en række sjove spørgsmål på forhånd.
Disse spørgsmål kan herefter tilpasses til de konkrete omstændigheder og den kvinde, du står over for. Spørg hende, hvad hendes mest pinlige øjeblik var, eller spørg hende, om hun helst ville leve et liv, hvor hun kun kan spise bananer, eller hvor hun for altid kun vil lugte af bananer.
Råd nr. 4 – giv hende komplimenter
Der skal være balance i jeres samtale, så husk at komplimenter hende midt i alle de sjove bemærkninger. Lad være med at anstrenge dig for meget, for det er ikke så svært at give komplimenter. Tricket er, at du skal vælge et kompliment, der virkelig taler til hende, og som samtidig ikke er for åbenlys.
Fortæl hende, at hun har god smag, når hun fortæller om en kunstner eller band, hun kan lide. Eller sig til hende, at hun er nem og sjov at tale med, så hun ved, at du er tilpas i hendes selskab.
Senere kan du fortælle hende, at hun er smuk, men start med at komplimentere hendes personlighed.
Råd nr. 5 – gå videre i tide
Uanset om I nærmer jer slutningen af en samtale, eller om der er tale om en samtale, der aldrig rigtigt kom ud over stepperne, så skal du vide, hvornår det er på tide at gå videre.
Hvis I har en skøn samtale med hinanden, må du stadig ikke blive hængende for længe. Find på en undskyldning, så du kan smutte, før hun eventuelt måtte blive træt af dig.
Hvis I bare ikke klikker med hinanden, skal du sådan set gøre det samme. Der er ingen skam i manglende kemi – du skal blot finde en anden at tale med.
8. Hvordan får du en kvindes telefonnummer?
Hvis jeres samtale går godt, og du har fornemmelsen af, at hun gerne vil blive ved med at tale med, så er tiden inde til at spørge om hendes telefonnummer. Her er der mange veje at gå frem, men den bedste vej er faktisk bare at være direkte og ærligt.
Bare spørg. Har samtalen været god, vil hun helt sikkert gerne give dig hendes nummer. Og hvis ikke, er det ikke verdens undergang.
9. Hvordan skriver du en besked til en kvinde?
Du har allerede overlevet den første, indledende samtale med hende, og nu skal du mestre, hvordan man skriver beskeder med en kvinde. Her skal du sådan set blot bruge de samme råd som i trin 7, men du skal selvfølgelig tilpasse dem og tilføje lidt ekstra, så du bliver en mester i sms’er.
Råd nr. 6 – sådan starter du
Dette råd er næsten identisk med råd nr. 1 under trin 7. Start lige på og hårdt og fortæl hende, at du har tænkt på jeres samtale og lige ville række ud. Eller prøv den lidt skøre vej og spørg hende, hvilken fødevare der aldrig har hørt hjemme på en pizza. Du kan også spørge hende, hvor hun ser sig selv om 5-10 år. Vælg den åbning, der passer bedst til den samtale, I havde i virkeligheden og gå videre derfra.
Råd nr. 7 – få beskederne til at arbejde for dig
Udnyt beskedernes mange muligheder og lad ikke dine ord stå helt alene. Tilføj sjove .gifs eller del dit yndlings Youtube klip med hende. Anvend fjollede emojis og memes for at få hende til at grine. Disse værktøjer kan faktisk få dig længere, end du tror.
Råd nr. 8 – stil spørgsmål
Nøglen til at få en kæreste er at stille de rigtigt gode spørgsmål – og det gælder også i beskeder. Spørg hende, hvordan hendes dag har været. Spørg hende om hendes politiske holdninger, hvordan er skolen, hvad hun kan lide ved sit arbejde, hvad hun foretrækker at se i TV osv. Bed hende om at dele noget personligt, som hun ellers ikke ville have delt.
For at få et forhold og kunne bevare det, skal du kunne have gode og dybe samtaler, og det kan du kun få ved at stille spørgsmål og lytte.
Råd nr. 9 – hvad skal du skrive til en kvinde?
Der er masser af muligheder, når du skal skrive til en kvinde. Send hende et kompliment, ligesom vi skrev om i trin 7. Sig noget sødt til hende, for eksempel at du rigtigt godt kan lide at skrive med hende. Når sms-samtalen er ved at nå en ende, så skal du huske at fortælle hende, at du håber, at I kan skrives ved snart igen. Du må aldrig gå ud af samtalen uden at indikere, at du gerne vil tale med hende snart igen.
10. Hvordan kan du se, om en kvinde kan lide dig?
På dette tidspunkt har du haft minimum 2 samtaler med kvinden, og du er nu nået til et punkt, hvor du gerne vil vide, om hun kan lide dig eller ej. Og her skal du holde øje med hendes signaler. Tager hun initiativ, for eksempel skriver til dig eller spørger, om I skal mødes, så er hun formentlig interesseret. Muligvis griner hun også ekstra højt af dine dårlige jokes, eller måske virker hun lidt nervøs i dit selskab.
Hold øje med hendes kropssprog, når du er sammen med hende. Læner hun sig ind mod dig? Kigger hun dig i øjnene? Disse tegn er gode tegn. Og vigtigst af alt: hvis hun gerne vil tale med dig, uden at det bliver venskabeligt, så kan hun formentlig godt lide dig.
11. Hvordan kommer du ud af vennezonen?
Men hvad nu, hvis hun ikke kan lide dig på dén måde. Hvad nu, hvis du sidder fast i vennezonen. Der er helt sikkert veje ud herfra også, men du skal beslutte dig for, om det virkelig er noget, du vil, for du kan risikere at ødelægge et dejligt venskab. Men hvis du er villig til at sætte venskabet over styr, så er den bedste og eneste vej ud af vennezonen at være direkte. Fortæl hende, at du kan lide hende. Giv hende romantiske komplimenter. Fortæl hende, at du gerne vil tættere på hende. Måske vil hun gengælde dine følelser, måske vil hun fuldstændigt forkaste idéen. Det har du ingen kontrol over, men så har du i hvert fald fået vished.
12. Sådan får du en kvinde til at kunne lide dig
At en kvinde ikke er interesseret, betyder ikke nødvendigvis, at du sidder fast i vennezonen. Nogle gange skal du simpelthen bare tættere på kvinden. Start med at klæde dig bedre på og gå op i, hvordan du ser ud. Begynd herefter at ændre, hvordan du taler til hende. Flirt med hende og giv hende komplimenter. Du kan også røre hende fysisk på en diskret måde for at etablere en smule anderledes kontakt og hold i den forbindelse meget gerne øjenkontakt med hende.
På denne måde ved hun uden tvivl, at du er interesseret, og dermed er hun også mere åben over for at overveje, om hun selv kunne være interesseret.
13. Flirt dig frem
Som nævnt i trin 12 kan flirt være en måde at få hende til at blive interesseret på. Og du har allerede i det ovennævnte lært, at flirt er en god kombination mellem forskellige fremgangsmåder. Brug berøringer og øjenkontakt, så hun ved, at du er interesseret, og ros hende for hendes gode sider. Du kan også gøre flirten mere underholdende, såsom at nævne at du godt ved, at hun kun kommer til undervisning, fordi hun ved, at du er der.
Hold det let og legende, og find din egen vej.
14. Hvordan imponerer du en kvinde?
Hvis du ikke kan finde ud af flirte, kan du prøve at imponere hende i stedet. Gør en indsats, gør noget ud af dig sig, vær høflig og betænksom og vis dig fra en selvsikker side.
Prøv at imponere hende ud fra, hvad hun godt kan lide. Hvis hun godt kan lide en særlig kaffe, så tag en kop af netop denne kaffe med til jeres næste møde. Vis hende, at du rent faktisk lytter til det, hun fortæller, og at du agerer efter det.
15. Hvordan inviterer du en kvinde ud?
Hvis en kvinde godt kan lide dig, så er det på tide at invitere hende ud. Du kan vælge at være direkte, se hende i øjnene og spørge hende åbent og ærligt, om hun vil med på en date. Eller du kan købe en buket blomster, chokolade eller en bamse og skrive et lille brev, hvor du inviterer hende ud. Gå med det, du synes, er mest dig.
16. Sådan får I en god date
Dette trin handler ikke længere kun om dig, og hvordan du agerer. Der skal to til tango. Tag hende med til et sted, hun godt kan lide, for eksempel en fodbold kamp, hvis hun er fodbold fan. Eller tag hende med på stranden og gå en romantisk tur. Sørg for, at daten handler om det, hun godt kan lide, men husk, at der skal være masser af plads til samtale og til at komme tættere på hinanden.
17. Det første kys
Lad være med at være for aggressiv og vær gerne lidt konservativ. Følg hendes tempo og fornem, hvordan hun gerne vil kysses. Og lad ikke øjeblikket vare for længe – sørg for også at stoppe og gå videre. I kan altid gøre det igen. Og husk: et enkelt dårligt kys har aldrig ødelagt et forhold.
18. Sådan spørger du, om I skal være kærester
Hvis alt går, som det skal, er du formentlig ved at være klar til at spørge hende, om I skal være kærester. Inviter hende ud på en magisk date. Forær hende en personlig gave. Og spørg hende så direkte og åbent, som du overhovedet kan.
19. Sådan fortæller du hende, at du elsker hende
Trin 18 er som regel ikke det sværeste, for hvis du synes, det går godt, kender du formentlig allerede svaret på dit spørgsmål. Det er straks sværere at sige ”jeg elsker dig”. Det er en virkelig individuel rejse, og nogen tager længere tid end andre. Her handler det basalt om at mærke efter og finde en måde at fortælle hende, hvorfor du elsker hende, før du rent faktisk siger ordene. Fortæl det gennem oplevelser, gaver og ord og vælg et særligt sted, hvor det kun er jer to.
20. Hvor er jeres forhold på vej hen?
Nu behøver du ikke længere være bekymret. Du har kvinden, og hun er din kæreste. Nyd det. Og når du har nydt det lidt, kan du begynde at overveje, hvor du synes, jeres forhold er på vej hen. Er det et forhold for livet, eller er det blot rart lige nu?
Du behøver ikke besvare spørgsmålet her og nu, men det kan være godt at stemple ind indimellem og overveje, så du er forberedt på fremtiden. På den måde kan du træffe den bedste beslutning for dig selv.