Gode spørgsmål til din date

Det er helt vanvittigt vigtigt, at have gode spørgsmål du kan stille din date. Når du spørger ind til din date viser du interesse og holder samtalen kørende.

I dette indlæg skal vi forsøge at komme med en masse inspiration til gode spørgsmål til en date. Nedenstående er en laaaang inspirationsliste til dig:

  • Hvad gør dig unik?
  • Har du en fun fact om dig selv?
  • Hvad vil du gerne være virkelig god til?
  • Vil du hellere…?
  • Fortæl lige din bedste joke.
  • Hvad er det pinligste der er sket for dig?
  • Hvad er dit yndlingssted? *(du kan også spørge ind til et sted hun/han omtaler og sige: “Er det dit yndlingssted?”. For på den måde at få svaret på, hvad så er. På en mere naturlig måde.
  • Hvem er den vigtigste person i dit liv?
  • Hvad er du mest stolt af?

Alle ovenstående spørgsmål skal selvfølgelig give anledning til en lidt længere samtale.

Du må for alt i verdenen ikke bare memorere dem og kræve korte og enkelte svar. Undgå også at bruge dem i nødsituationer for at undgå akavet stilhed på første date. Sørg for at spørge ind til det i snakker om.

Spørgsmål til din date:

”Hvad er dine hobbyer?” Det er vigtigt at kende til sin flirts interesser, for de kan fortælle rigtigt meget om, hvilken slag person din flirt er. Om de gør sig store tanker om noget, om de kan lide det simple eller om de måske er helt anderledes end du oprindeligt forventede.

Når du spørger ind til hobbyer og interesser, får man som regel stillet brugbare og gode spørgsmål til en flirt. Dette er en god måde at lære hinanden bedre at kende på. Lad os sige rent hypotetisk, at det er gaming. Hvis du selv spiller, kan I så diskutere de bedste og værste spil, og måske endda spille noget sammen. På den måde har I noget til fælles, som vil hjælpe jer med at knytte bånd. Fælles interesser er ofte også lettere at snakke om, da man har noget forhåndsviden om emnet, og man føler sig på hjemmebane.

Hvis du ikke ved noget om gaming, kan du stille utallige spørgsmål om alt det, som du ikke ved. Dette er en god måde at vise, at du er oprigtig interesseret. Måske finder du selv en ny hobby, og om ikke andet kan det hjælpe dig med at bedømme, hvorvidt du har lyst til at fortsætte flirten. Det kan jo være, at jeres interesser er så forskellige, at det bare ikke fungerer.

Dog kan det være godt at have forskellige interesser, for man behøver ikke at dele eller være enig om alt. I sidste ende går det ud på at vide, om man vil være okay med alt den bagage, som den anden medbringer.

  • Note fra Julie: Kan du ikke finde rundt i alle de mange dating sider? Så tjek vores sammenligning af danske dating sider.

Holdninger og meninger

”Hvad er din mening om/holdning til…” Endnu en ting som er god at have kendskab til, før man eventuelt gør forholdet mere seriøst. Hvis man nu VED at han eller hun føler meget stærkt omkring noget, kan man til dels undgå dette emne og en eventuel diskussion eller skænderi.

Spørg ind til din flirts holdninger og meninger. Politiske emner eller andet som man har kraftige meninger om, er som regel rigtigt gode at diskutere, FØR man bliver et par. Det er ikke alle, som vil kunne leve med, hvis deres kæreste for eksempel stemte på det totalt modsatte af dem selv. Og hvis en dum diskussion bliver til et stort skænderi, kan det næsten kun blive være, når et vigtigt emne kommer op.

Her er et hypotetisk eksempel:

I skal ud at spise en aften. Du kan godt lide kinesisk, men din flirt hader det. I bruger lang tid på at diskutere, hvor I skal hen, og når maden så er spist diskuterer I, hvem som skal betale.

En bagatel som dette kan skabe det første splid mellem jer, og det kunne være undgået, hvis man havde kendt til den andens holdning før hændelsen. Derfor er det godt at diskutere og spørge ind til vigtige ting som; hvem betaler for hvad, politik, grænser for utroskab etc. Såvel som de små ting da, det er godt at kende den andens grænser og begrænsninger, før man indlader sig på mere.