Den perfekte datingprofil

Sådan laver du den perfekte datingprofil

Når man skal ud og lede efter kærligheden på internettet er der mange muligheder, da udvalget af nye dating sider er nærmest uendeligt. Dog handler det ikke blot om at oprette en profil, sætte et vellignende billede ind af en selv og sætte kryds i den boks, der signalerer til omverdenen at man er single og søgende. Man skal tage sig tid til at skabe den perfekte datingprofil, da det er denne man i første omgang vil blive dømt på af andre singler, der kunne være ens kommende partner.

Der er nogle generelle tips man kan gøre brug af i forsøget på af lave den perfekte datingprofil uanset hvilke datingsider man bruger. Oftest vil man blive guidet igennem en masse forskellige tjeklister i processen om at skabe profilen, her kan man så sætte krydser i de udsagn, der passer på én. Man vil ofte skulle sætte krydser i kategorier omkring udseende, f.eks. hvilken øjen- og hårfarve man er, eller skrive en kort kommentar omkring ens højde og/eller vægt. Derefter er der nogle kategorier omkring job og uddannelse, fritidsinteresser, sportsaktiviteter, film-, musik- og litteraturgenrer, hvor man skal svare ærligt, da disse definerer én.

Den rette profiltekst fuldender den perfekte datingprofil

Én af de ting som andre singler vil lægge mærke til på ens datingprofil er naturligvis ens personlige profiltekst, da de her får et indblik i, hvordan man er som person og ser sig selv. Hvis man skal skabe den rette profiltekst kan man følge samme model som oftest bruges i forbindelse med ens CV, den såkaldte ’hey-you-see-so’ model. Her starter man med et afsnit, der skal fange læseren, hvilket oftest gøres med en venlig hilsen, en tak fordi de har valgt at kigge på ens profil eller en humoristisk bemærkning, der bringer smilet frem.

Derefter beskriver man kort, hvad man søger på siden – altså hvilke kvaliteter man søger hos en kommende partner og samtidig ligestiller disse med hvilke kvaliteter man selv kan bringe til et eventuelt kommende forhold. Dette vil få læseren til at reflektere over deres egne kvaliteter og egne søgekriterier. ’See’-delen af ens profiltekst bruges til at beskrive ens hobbyer og livsstil med, samt ens normer og holdninger. Den sidste del af profilteksten skal få læseren til at kontakte én, gerne med en kvik bemærkning som klassisk starter med ’hvis du kunne lide, hvad du så, så skriv en besked’.

Reflektér over dine kriterier inden du opretter en datingprofil

I takt med at der er kommet flere dating sider på det danske onlinemarked, er det også blevet nemmere at finde en partner, der kan leve op til de standarder og kriterier man måtte have for en kommende kæreste. Dette gør at man med lethed kan oprette en datingprofil på en af de såkaldt ’niche-datingsider’, hvor man f.eks. leder efter karrierekvinder, eller mænd, eller en bestemt aldersgruppe eller noget helt tredje. Niche-dating er blevet populært, da man her kan fravælge bestemte typer af mennesker, som man ikke finder interessante eller modne – f.eks. mennesker, der udelukkende leder efter seksuelle partnere, hvis man selv ønsker at finde den eneste ene. Har man grundigt overvejet hvilke kriterier og kvaliteter ens kommende partner skal leve op til inden man laver sin datingprofil vil man have nemmere ved at udvælge den man ønsker at skrive med.

Det problematiske ved en perfekt datingprofil er, at der oftest vil være mange, der kontakter én. Dette kan virke frustrerende, da man så skal sætte sig ind i alle disse nye profiler for selv at udvælge én eller flere man kan skrive videre med i håb om at kemien passer.

Optimér en gammel datingprofil til en ny og perfekt en af slagsen

Har man i længere tid haft en datingprofil, men endnu ikke haft succes med at få den rette single til at kontakte én, kan man starte med at se sin datingprofil igennem for fejl og mangler. Det kan være at man i farten har glemt eller overset at udfylde nogle af de generelle oplysninger om f.eks. hvilken musiksmag man har, eller hvilke typer af mad man kan lide at spise. Det kan også være at ens profiltekst ikke er opdateret og derfor trænger til en grundig overhaling og lidt humor.