Tinder vs Happn

Der findes et væld af forskellige datingapps nu om dage, men kun få er udbredt i en sådan grad, at alle kender dem. I Danmark er Tinder og Happn de absolut mest populære apps, og det skyldes flere årsager.

Vi går i denne artikel ned i, hvorfor Happn og Tinder er de to mest brugte apps, hvilke features du får i de forskellige apps, og hvilken app der endegyldigt er den bedste af de to. God fornøjelse med at læse vores datingduel: Happn vs Tinder.

For de nye: Hvad er Tinder og Happn?

Tinder vs HappnTinder og Happn er to umådeligt populære datingapps, som hver især bidrager med nogle unikke features, der har været med til at definere moderne dating på godt og ondt. Før i tiden datede man enten folk, man kendte i forvejen, eller man skrev sig op på hjemmesider, hvor man kunne se profiler igennem og herefter skrive til dem.

Det er disse hjemmesider, der har lagt grundstenen for, hvad Tinder og Happn er i dag. De primære grunde til, at disse hjemmesider bliver taget mindre og mindre i brug, og at de er overhalet af apps som Tinder og Happn handler om to ting: Abonnement og brugervenlighed.

Når man skrev sig op på disse ældre datingsites, så betalte man typisk et beløb om måneden for at være med. Det var helt sikkert pengene værd, fordi det var nemt at skrive til andre personer og etablere en kontakt. Men det var som bekendt ikke gratis. Det er Tinder og Happn derimod, hvis man kan leve med deres gratis version, hvilket for mange er nok. Med Tinder og Happn kan man etablere kontakt helt gratis. Det kræver blot, at man matcher med folk, og gensidig interesse er en billig pris for et match.

Derudover er både Happn og i særdeles Tinder brugervenlige apps. Mange af disse ældre datingsites har ikke ændret sig over tid, og de fremstår stadig meget gammeldags i deres design. Tinder især har et utroligt brugervenligt design, og alt foregår hurtigt og nemt.

Det gode brugervenlige design og de gratis versioner er særligt noget, som lokker mange unge til at bruge disse apps, men ældre generationer er også begyndt at komme med på bølgen.

Her er Tinder og Happn ens

Grundlæggende er de to apps nogenlunde ens. Man opretter en profil, man swiper rundt blandt folk, og når man får et match, får man en notifikation om, at det nu er muligt at skrive til personen.

Derudover er det muligt at købe betalte versioner af begge apps, som kommer med nogle unikke fordele. Begge apps har nogle ganske fine gratis versioner, og det er derfor, at de har opnået den popularitet, de har.

Her er Tinder og Happn forskellige

Både Tinder og Happn er apps, der tager udgangspunkt i geografisk placering, men de adskiller sig en smule på, hvordan den geografiske placering virker. Tinder præsenterer dig for personer i dit lokalområde inden for en bestemt radius, som du selv kan vælge, mens Happn præsenterer dig for personer, som har været på bestemte pejlemærker, som du også har været på inden for en bestemt tidsperiode.

Har man set reklamer for Happn, har man også set, hvordan tilfældige (to tilfældigvis attraktive personer) går forbi hinanden på gaden, hvorefter deres telefoner bipper i lommen. De kigger efter bagud mod hinanden og smiler stort. Happn fungerer ikke helt med samme effekt i virkeligheden, men konceptet giver god mening; man bliver præsenteret for de singler, som man tilfældigvis krydser vej med i den virkelig verden.

Det er konceptuelt en meget interessant måde at gøre tingene på, og man kan være heldig at matche med den person, man fik øjenkontakt i toget med. Men ulempen kan også være, at man bare har mødt en person på gennemrejse, som man aldrig nogensinde kommer til at møde igen. Har man de samme rutiner hver dag, vil man dog unægteligt blive præsenteret for nogle af de samme personer oftere, og det kan også have en vis effekt, hvis man ønsker at få et match med disse personer.

Happn vs Tinder: Feature-duellen

For at komme lidt nærmere på svaret på, hvad der er bedst af Happn og Tinder, så skal vi kigge nærmere på de enkelte features i hver app. Som vi kort har været inde på, er der nogle grundlæggende ligheder mellem de to apps, og det er derfor bestemt en mulighed at have begge apps i brug på samme tid.

Tinder er lidt mere kompliceret at gå i dybden med, fordi der faktisk er hele tre forskellige betalte abonnementer at vælge mellem. Tinder +, Gold og Platinum. Platinum er den dyreste løsning og derfor også den mest flest features, og dem gennemgår vi lige her:

  • Mulighed for at matche og snakke med andre
  • Man kan swipe lige så meget, man vil
  • Man kan fortryde et swipe lige så ofte, man vil
  • Du har adgang til alle lokationer i verden fra din profil
  • Ingen reklamer
  • Mulighed for at sende superlikes
  • Mulighed for at booste din profil
  • Du kan se alle profiler, der har liket dig
  • Du får nye anbefalede “top picks” hver dag
  • Du kan sende en besked til en person, før du har fået et match med personen
  • Du kan se alle likes, du har sendt de sidste 7 dage

Happn har nogle lignende features i deres betalte version, men de har også nogle andre features, som kan gøre det lidt mere sjovt at date gennem deres app:

  • Mulighed for at matche og snakke med andre
  • Man kan swipe lige så meget, man vil
  • Man kan fortryde et swipe lige så ofte, man vil
  • Du kan se alle profiler, der har liket dig
  • Du kan se alle likes, du har sendt
  • Spil CrushTime, hvor du skal gætte, hvem der har liket dig
  • Du kan sende 10 FlashNotes om dagen (det, der svarer til et superlike)
  • Du kan foretage videoopkald med dit match gennem appen
  • Mulighed for at booste din profil

Generelt kan vi se i vores Happn vs Tinder-duel, at Tinder har lidt flere features at byde på. Men det koster til gengæld også mere, hvis man vil have den store Platinum-løsning. Et boost er eksempelvis også dyrere på Tinder. Om det er pengene værd, må du gøre op med dig selv. Der er dog ingen tvivl om, at mange af disse betalte features kan hjælpe dig med at få flere matches.

Boost og synlighed: Hvordan fungerer det?

For at forstå, hvorfor det kan være gavnligt at booste sin profil, skal man forstå, hvordan synlighed fungerer på Tinder og Happn, og hvordan det påvirker dine chancer for at blive set og dermed matchet med.

Langt de fleste profiler på Tinder og Happn er gratis profiler, og de har et begrænset antal swipes om dagen. De første personer, man swiper på, vil derfor næsten altid være brugere, der enten har betalt for boost eller den store Platinum-pakke, hvis vi tager Tinder som eksempel. Samtidig er det bestemt heller ikke alle personer, som swiper alle de 100 gratis swipes igennem.

Lad os derfor tage et eksempel. En person bruger 25 swipes på en dag. De 10 første, personen swiper på, er brugere, der har betalt for at blive eksponeret. De 15 næste er tilfældigt udvalgt inden for den givne radius, personen har angivet. Efter de 25 gider personen ikke swipe mere. Der er måske 150 personer mere i lokalområdet, som ikke bliver set i dagens eksponering. De bliver måske eksponeret næste dag, men der kan det allerede være, at personen er optaget af et andet match. Samtidig skal de igen næste dag kæmpe om eksponering mod personer, som har købt sig til eksponering.

Derfor kan det sagtens betale sig at købe de såkaldte boost, som både Happn og Tinder brander sig med. Det koster lidt penge, men du vil uden tvivl opdage, at du får flere matches. Får du derfor ikke matches med din gratisversion, er det ikke nødvendigvis, fordi folk swiper dig til venstre. Du bliver måske bare aldrig vist for dem. Det er en nem måde for de to apps at tjene penge på, men det kan meget vel værd pengene værd for dig i din jagt på romance.

Konklusion: Happn vs Tinder

Begge apps er ganske glimrende, og det skyldes primært, at det er muligt at komme i kontakt med personer via deres gratis versioner. Der er ingen tvivl om, at Tinder er den mest populære og der, hvor du finder den største brugerbase, men du kan sagtens pifte din kærlighedssøgen op med Happn, som har nogle sjove og unikke features. De kan sagtens fungere sammen.

Vælger du at investere reelle penge i dine apps, er der også mange fordele. Dog må vi sige, at du grundet den ekstra store brugerbase får meget mere for pengene på Tinder, og du vil blive set af flere mennesker, hvilket statistisk øger din chance for matches. Tinders boosts er dog også dyrere, men køber du eksempelvis boost en fredag aften i København i en times tid, er der ingen tvivl om, at det vil kaste adskillige matches af sig.

Happn vs Tinder: Begge apps er moderne og glimrende til alle behov, men Tinder vinder en smule på brugeroplevelse og brugerbase. Gør dig også selv den tjeneste at prøve et boost på Tinder i mere end 5-10 minutter.